Fakta:
Fulde navn: Brøndbyernes Idrætsforening
Kælenavn/øgenavn: Drengene fra Vestegnen, BIF, De Blå-Gule
Grundlagt: 3. december 1964
Stadion: Brøndby Stadion
Kapacitet: cirka 28.000
Som en betydelig mastodont i dansk klubfodbold, har Brøndby IF domineret den danske fodboldscene gennem flere årtier. Vestegnsklubbens resultater har været både storslåede og utallige siden klubbens spæde start i midten af 1960’erne. De blå-gules meritter dækker over imponerende 11 danske mesterskaber og hele 7 pokaltitler, mens også klubben har udmærket sig i et internationalt perspektiv. Der er således en del nævneværdige nedslagspunkter, når Vestegnsklubbens historie skal beskrives. I nedenstående kan du blive klogere på Brøndby IF’s historie, triumfer, spillere, trænere og alt det midt imellem.
Fodbolden forenes i den københavnske forstad
Godt en måneds tid inden årsskiftet i 1964 blev Brøndby IF stiftet, da stiftelsen blev officiel d. 3. december 1964. Den lancerede Vestegnsklub blev kun en realitet, grundet aspektet i, at nabo-klubberne, Brøndbyvester og Brøndbyøster Idrætsforening, lagde sig sammen i en sammenslutning. Begge klubber havde hver sin historiske tilknytning og selvforståelse, men efter megen polemik blev det til en sammenlægning af klubberne. Selvom Idrætsforeningerne Brøndbyvester og Brøndbyøster blev stiftet i hhv. 1909 og 1928, var der ikke nogle bemærkelsesværdige resultater før sammenlægningen i 1964. Brøndbyernes allerførste førstehold vandt i 1967 Serie 1, hvorefter ambitiøse Leif Andersen blev cheftræner og kom ind med ‘Disciplin, sammenhold og fysisk træning’, som de tre nøgleord.
I blandt spillerne var blandt andet klublegenderne Jan Lagerbon, Per Bisgaard og Per Bjerregaard, hvoraf sidstnævnte senere skulle få en prominent rolle udenfor kridtstregerne i Brøndby IF. Foreningens formand udvælgedes i 1971 til at blive Borgmester Kjeld Rasmussen, og det samme år rykkede Brøndby IF op i Danmarksserien med træner John Sinding, mens også Brøndby IF’s kvindehold blev etableret. Den føromtalte Per Bjerregaard blev i 1973 udpeget som formand, hvorefter Brøndby får fornemme profiler til klubben, såsom Ebbe Skovdahl og Finn Laudrup. Holdet rykkede i midten af 1970’erne op to gange, så klubben i 1977 befandt sig i 2. division, hvilket ganske sandsynligt var nærmest livreddende for klubben, eftersom fodbolden det kommende år blev professionaliseret.
Brøndby IF som foregangsklub for fuldtidsprofessionalisme
De spæde år for fuldtidskontrakter begyndte med Per Bjerregaards håndværk i 1981 med offentliggørelsen af fuldtidskontrakten til Finn Laudrup. Med en 6-2-sejr over AB i 1981, sikrede Laudrup og co. historisk adgang for første gang til det fornemme selskab i landets bedste række, 1. division. Efter sprudlende kontraspil, hurtigt kombinationsspil og stribevis af mål, gik Brøndby-spillerne ind til 1. divisions forjættede land med stor optimisme.
Mens Finn takkede af i kølvandet på oprykningen, udfyldte sønnen Michael Laudrup de ellers så store sko til perfektion. For i Vestegnsklubbens og Michaels debut i 1. division, vandt holdet hele 7-1 over én af moderklubberne til FCK, B1909. Her scorede Michael to kasser, og blev efterfølgende, som den første Brøndby-spiller nogensinde, indkaldt til A-landsholdet på sin 18-års fødselsdag. De to første sæsoner i 1982 og 1983 sluttede ‘De blå-gule’ på en fornem 4. plads, mens man i 1984 sikrede klubbens første officielle titel, da man besejrede AGF med 1-0 i Carlsberg Cup-finalen.
‘Titelhøsten’ blev allerede året efter i 1985 fordoblet, idet klubben på imponerende vis vandt det danske mesterskab hele fire spillerunder før tid. En sådan præstation gjorde, at Vestegnsklubben blev rekordindehaver for den yngste klub nogensinde til at vinde et dansk mesterskab. Som følge af triumfen repræsenterede Brøndby IF som debutant Danmark i Europa i VM-året 1986. Debuten i Europa rakte til en samlet 6-3-sejr over Honved Budapest, mens Dynamo Berlin blev slået med 3-2 efter en Kim Vilfort-scoring i den tyske hovedstad.
Til trods for, at endestationen blev FC Porto, medførte Europa-eventyret flere gode aspekter, såsom tilkomsten af de senere EM-vindere, Peter Schmeichel, Kent Nielsen og anfører Lars Olsen. Men den store overskrift i denne sæson, var dog, at klubbens ledelse i 1986 kunne offentliggøre, at Brøndby IF fremover ville være fuldtidsprofessionel som den første danske klub nogensinde. Som den anden fodboldvirksomhed i verden, blev Brøndbyernes IF Fodbold A/S i 1987 børsnoteret. Omlæggelsen skulle hurtigt vise sig at give afkast, eftersom Vestegnsklubben i 1987 kunne fejre klubbens andet danske mesterskab, der – ifølge pressen – blev vundet af det mest suveræne mesterhold længe set.
Danske mesterskaber og europæiske eventyr
Med Ebbe Skovdahl i spidsen på trænerposten, sikrede Brøndby IF i 1988 klubbens 3. danske mesterskab på en blot 4 årig periode. Holdet præsterede formidabelt med frontfigurer som Jan Bartram, Kim Vilfort og Bjarne Jensen, hvoraf sidstnævnte Brøndby-legende blev kåret som Årets Spiller og sammenlagt optrådte hele 556 gange i den blå-gule trøje. Et dobbelt titel-udbytte lå kraftigt i kortene, men AGF satte en stopper for ‘The Double’-triumfen, eftersom aarhusianerne vandt 2-1 i pokalfinalen. Europa-billetten bragte i 1989 Brøndby IF op imod stjernespækkede Olympique Marseille, der nøgternt set blev den mest prominente modstander i Vestegnsklubbens historie. Brøndbyerne tabte 0-3 i Frankrig, mens man kæmpede heroisk i Idrætsparken, hvor slutresultatet på 1-1 sluttede årets kortvarige Europa-eventyr for Brøndby IF. Mens pokalfinalen blev vundet med 6-3 over Ikast, blev mesterskabet på omvendt vis tabt til OB.
1990’erne blev indledt med ansættelsen af Morten Olsen, der overtog et hold med et stort folkeklenodie. Olsens start var særdeles vanskelig med minimal pointhøst i ligaen samt et tidligt exit i pokalturneringen. Men holdet vendte fiasko til succes og nederlag til sejre, da man i sommeren 1990 stod som danmarksmester på ny. Brøndby IF’s første runde af den europæiske kampagne i UEFA Cuppen, blev udkæmpet mod Bundesligaens tredjeplads fra Eintracht Frankfurt. Om Frankfurt undervurderede Brøndby-mandskabet, eller om ‘De blå-gule’ blot var bedre, vides ikke.
Men ikke desto mindre vandt Brøndby IF på ufattelig vis med historiske 5-0 i Idrætsparken. Den vildeste kampagne til dato fortsatte med 4-0-sejren over ungarske Ferencvaros, hvorefter såvel Bayer Leverkusen som Torpedo Moskva begge blev nedkæmpet efterfølgende. Omend optimismen og euforien var høj, blev semifinalen endestationen for den historiske europæiske kampagne, da AS Roma udkonkurrerede de hårdtkæmpende danskere, der på tragisk vis kunne se Romas Rudi Völler afgøre kampen to minutter før tid. Som et betydeligt plaster på såret, blev Brøndby IF i sommeren 1991 kåret som Danmarksmester for femte gang. Men sejrsrusen blev i efteråret afløst af et alt for tidligt exit i UEFA Cuppen til Dynamo Kiev.
Brøndby IF redder sig ud af klubbens første økonomiske krise
Da året var 1992 udfoldede den største nationale fodboldbegivenhed sig, da Danmark vandt Europamesterskabet i Sverige. Selvom der i EM-truppen befandt sig hele 11 spillere, der havde en fortid i Brøndby IF, var glæden ikke just stor, eftersom Vestegnsklubben på klubbasis havde gang i en svær periode. For et aspekt var fyringen af Morten Olsen, noget andet var en forfærdelig dårlig 7. plads i den nyoprettede Superliga, mens noget tredje blev den missede plads i europæisk fodbold. På den økonomiske front var det også anstrengende tider, da Brøndby IF kunne præsentere en voldsom gæld på omtrent 400 millioner kr.
Sammenhold, offervilje og hårdt arbejde blev fundamentet til at redde klubben, som i foråret 1993 slog kraftigt tilbage med en tilfredsstillende bronzeplads, og derigennem en vigtig plads i Europa. I netop Europa vandt ‘De blå-gule’ over Dundee United og Kuusysi Lahti, mens Flemming Povlens Borussia Dortmund i 3. runde blev en for stor mundfuld med et samlet 2-1-nederlag. Et nævneværdigt højdepunkt forekom i foråret 1993, hvor Brøndby Support stiftedes, og senere i 1995 ramte hele 5000 medlemmer.
Triumf-tørken brydes, mens sensationen udspiller sig på Anfield
Efter tre år med ‘triumf-tørke’, gjorde Brøndby IF i 1994 comeback med en sikret pokaltitel efter finalesejr over Næstved efter endt straffesparkskonkurrence, hvor Brøndby-keeper, Mogens Krogh, brillerede med tre reddede straffespark. Pokaltitlen gav mandskabet adgang til europæisk fodbold, hvor John ‘Faxe’ Jensens Arsenal var modstanderen i Europa Cuppen. 2-1-nederlaget på Brøndby Stadion blev en ambivalent situation for Brøndby-legenden, ‘Faxe’, som tilmed kunne se Arsenal gå videre efter et 2-2-resultat på Highbury. I sommeren 1995, løb AaB med det danske mesterskab foran Brøndby IF. Men overskriften denne sommer var dels den forfærdelige tragedie til en udekamp på Vejle Stadion, hvor omkring 50 Brøndby-supportere styrtede 3 meter ned i en skakt under tribunen, hvoraf alle heldigvis klarede sig. Dels var en anden overskrift også Brøndby IF’s erhvervelse af FCK’s Peter Møller, som sammen med Allan Nielsen foretog ‘Det forbudte skifte’.
I europæisk regi led en sejr over Lillestrøm til et mægtigt opgør mod selveste Liverpool i Europa Cuppen. På papiret var opgøret en forventelig ‘walk-over’ for englænderne, men Brøndbyerne ville det anderledes, eftersom norske Dan Eggen headede 1-0-sejren i hus i det 79. minut for ‘De blå-gule’ på legendariske Anfield. En historisk præstation uden lige blev nedskrevet i historiebøgerne. Som det eneste danske hold nogensinde, præsterede BIF at besejre en italiensk modstander i form af 2-1 på hjemmebane over AS Roma. Trods en Peter Mølle-scoring i returopgøret på Stadio Olimpico, blev Brøndby IF ekspederet ud af turneringen med samlet 2-3. Omend det europæiske exit var en realitet, havde holdet dog på ny vist, at man havde europæisk kvalitet og ballast.
Tre mesterskaber på stribe og CL-debut
Op til sæsonstarten i 1996 blev Brøndby-legenderne, John ‘Faxe’ og Lars Olsen, hentet hjem fra udlandsophold, i håbet om at genvinde det danske mesterskab efter fem års fravær øverst på medaljeskamlen. Mesterskabet blev da også en forløsende realitet, og manifestationen på det, blev Mogens Kroghs uvirkelige udlignende hovedstødsmål i de døende minutter mod AGF tre runder inden sæsonafslutningen. Mens netop AGF sejrede over Brøndby IF i pokalfinalen, tabte Vestegnsklubben også i Champions League-kvalifikationen til polske Widzew Lodz. Nederlaget gav dog adgang til den næstbedste UEFA Cup, hvor Bundesliga-klubben Karlsruher vandt med 3-1 i første kamp, hvor den tyske stjerne, Thomas Hässler, strålede. Men akkurat som mod Frankfurt i 1990, vandt Brøndby IF med uvirkelige 5-0 i returopgøret i Tyskland, hvilket sendte chokbølger gennem den globale fodboldverden.
Det andet danske mesterskab på stribe, blev i 1997 sikret med to Søren Colding-scoringer på Aarhus Stadion. Desuden overtog Brøndbys målsluger, Ebbe Sand, d. 9. november rekorden for det hurtigst scorede hattrick, da han fandt netmaskerne tre gange på mindre end fem minutter. Året efter i 1998 gentog mesterskabs-succesen sig, da Brøndby IF kunne lade sig tiljuble efter det tredje vundne mesterskab i træk. Kronen på Brøndbys fantastiske 1998 blev, da FCK blev besejret med hele 4-1 foran Parkens 41.044 tilskuere, hvilket derigennem sikrede Brøndby IF’s første ‘The Double’ nogensinde. I sæsonens sidste kamp takkede Brøndby-koryfæet, Kim Vilfort, af – efter hele 12 år og 470 kampe for ‘De blå-gule’.
Klubbens første Champions League-gruppespil blev på fornem vis sikret i efteråret 1998, og den internationale topklasse viste sig i form af gruppemodstanderne Manchester United, FC Barcelona og Bayern München. Den sidstnævnte tyske gigant fik sig et gevaldigt chok, da Brøndby IF vandt med ufattelige 2-1 på eget græs efter to sene BIF-scoringer, hvoraf Allan Ravns afgørende fantom-skud manifesterede den historiske triumf. Omend kampagnen blev uden yderligere point, fik Per Nielsen og co. atter bevist sig på den europæiske scene. Brøndby IF købte i sommeren 1998 det ellers kommunalt-ejede Brøndby Stadion. 1999 blev året, hvor John ‘Faxe’, Ebbe Sand, Jesper Thygesen og succestræneren Ebbe Skovdahl forlod klubben. Brøndby IF oplevede tidligt exit i begge europæiske turneringer.
Højt at flyve og dybt at falde i 00’erne
Det nye århundrede startede strålende med et nyrenoveret Brøndby Stadion, men i ligaen og pokalturneringen var Åge Hareide og co. ikke så strålende, da man missede guld-muligheden i begge turneringer. Heller ikke i 2001 flaskede tingene sig, og et skuffende slutfacit blev det samme som året før. Efter tre år i træk med sølvmedaljer, blev det i sommeren 2002 vekslet til guld, hvortil Michael Laudrup og John ‘Faxe’ blev hentet ind som chef- og assistenttræner. Trods en syv måneders stime uden nederlag, måtte Brøndby i 2003 se sig slået af FCK i mesterskabskampen, mens man dog vandt pokalfinalen med 3-0 over FCM. I 100-kamps jubilæet i Europa, reddede Karim Zaza to straffespark, da man besejrede Ebbe Sands Schalke 04, hvilket førte holdet videre til to kampe mod FC Barcelona, hvor man dog måtte se sig slået.
I 2004/05-sæsonen blomstrede spillere som Johan Elmander, Thomas Kahlenberg og Daniel Agger, der førte klubben til dens anden ‘The Double’ nogensinde. Kampagnen bød på den femte pokaltitel og det 10. mesterskab, hvoraf en 5-0-sejr over FCK var et storslået højdepunkt. Med afgange som en pensioneret Ruben Bagger, Daniel Agger til Liverpool og Morten Skoubo til Real Sociedad, blev sæsonerne efter noget magre, hvilket eksempelvis manifesterede sig i det såkaldte ‘Jyllands-kompleks’, hvor man over en hel 2006/07-sæson ikke formåede at vinde i det jyske. Foruden den glorværdige afsked med ‘One-club-player’, Per Nielsen, og Brøndby IF’s sjette pokalsejr i 2008, var der sportslig nedtur resten af 00’erne.
Nedrykningskamp og guldduel afgøres i Horsens
Trods navne som Rommedahl, Thygesen, Makienok og Krohn-Dehli, fulgte 2010’erne i de triste sportslige spor. Vildest manifesteret i 2012/13-sæsonen, hvor et sent Lebogang Phiri-mål i sidste spillerunde afværgede såvel nedrykning som konkurs for Auris mandskab. Klublegenden, Per Bjerregaard, der havde lagt Brøndby IF’s fundament, bestemte sig d. 21. juli 2012 at fratræde posten som bestyrelsesformand efter uvirkelige 40 års tro tjeneste.
I 2014 blev storinvestoren, Jan Bech Andersen, bestyrelsesformand i Vestegnsklubben. Hjemvendte Agger og Kahlenberg var i 2015 med til at indfri Thomas Franks top-3-målsætning, mens den polsk-finske duo, Wilczek og Pukki, i 2016/17-sæsonen sørgede for imponerende 48 mål. Opløftende præstationer fra Alexander Zorniger og co. afstedkom, at man i 2018 vandt pokalturneringen, men overskriften var, at man ‘tabte’ det danske mesterskab efter en fatal Horsens-kamp i den næstsidste spillerunde.
Længe ventet guldfest og nye klubejere
Med nyerhvervelsen af Niels Frederiksen skulle Brøndby-mandskabet være en kombination af etablerede spillere og egen-udviklede spillere fra Masterclass, såsom Jesper Lindstrøm, Morten Frendrup og Andreas Bruus. Foruden corona-virussens påvirkning, blev 2020/21-sæsonen historisk for ‘De blå-gule’, der var kraftigt inde i titelkampen i tæt parløb med FCM. Med bl.a. en storspillende Mikael Uhre, fik Vestegnsklubbens talrige point, der i sidste ende sikrede Brøndby IF det 11. mesterskab efter 16 år siden det seneste danske trofæ-løft. Den efterfølgende deltagelse i Europa League, endte med blot to point på bundlinjen efter møder mod Rangers, Lyon og Sparta Prag.
Noget ganske nævneværdigt skete d. 28. oktober 2022, hvor klubben på kontroversiel vis præsenterede, at amerikanske Global Football Holdings havde købt aktiemajoriteten på Vestegnen. Af den grund meddelte den fanatiske fangruppering, Alpha, at man trak sig midlertidigt for den stemningsskabende del på Sydsiden. Qua svingende resultater, blev guldtræneren, Niels Frederiksen, udsat for en cheftræner-rokade, hvor Jesper Sørensen d. 2. januar 2023 overtog roret i Brøndby IF.